Trendy musemåtter til kontoret

Arbejder du på kontor, sidder du med garanti foran en computerskærm mange timer om dagen. Mange af os bruger dog også utallige timer foran den stationære eller bærbare, når vi kommer hjem i privaten, hvor der skal svares på mails, shoppes på nettet, chattes med vennerne, lyttes til musik eller games natten lang. Vi kommer med andre ord ikke uden om, at vi bruger mere og mere tid på digitale medier. Derfor gælder det også om at gøre tiden brugt ved computeren så komfortabel som overhovedet muligt. Her har siddestillingen og bordhøjden naturligvis meget at skulle have sagt, men der er også en anden og meget enkel måde til at gøre brugeroplevelsen bedre. En ordentlig musemåtte kan nemlig gøre underværker, når du skal navigere rundt på computeren.

Funktionel og skånsom

Men hvor stor betydning kan det egentligt have at placere musen på et underlag? Det kan måske virke overflødigt, men faktisk er der flere fordele ved at holde fast i musemåtten. Tilbehøret gør det først og fremmeste meget lettere at styre selve musen, da du har et jævnt underlag, som er beregnet til formålet. Det betyder, at du kan spare både tid og frustrationer, fordi musen ikke hele tiden hakker eller ikke følger med dine bevægelser. Derudover er musemåtter også praktiske i forhold til at beskytte og skåne dit skrivebord. Hyppig brug af musen kan nemlig hurtigt være skyld i, at der opstår grimme ridser og mærker i bordet. Det undgår du effektivt ved at lade musen køre over en måtte i stedet.

Både æstetisk og praktisk musemåtter

Selvom musemåtter primært tjener et praktisk formål og er til for at gøre tiden brugt ved computeren sjovere, nemmere og mere behagelig, kan det smarte tilbehør meget mere end det. En musemåtte kan nemlig også være et dekorativt element i indretningen, som frisker op på enten kontoret, gæsteværelset, stuen eller teenageværelset. Hos USMEUS finder du nemlig musemåtter, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd på bedste vis. Vi har designet og udviklet musemåtten MES AFFAIRES, som du også kender fra vores punge og tasker. Musemåtterne har samme enkle og stilrene design tilført masser af personlighed og kant gennem friske og iøjnefaldende farver. Du kan blandt andet vælge imellem en frisk gul, rød eller grøn eller gå efter en mere nedtonet variant i sort, creme eller brun, alt efter hvad der passer bedst til din stil og indretning. Musemåtterne er fremstillet af læder, som sikrer et eksklusivt look og stor holdbarhed.

Med en musemåtte fra USMEUS på kontoret eller i privaten er du garanteret et funktionelt og stilfuldt underlag til din mus, som uden tvivl vil gøre hverdagen nemmere, sjovere og mere farverig for dig.