Formland Autumn 2018, var en spændende oplevelse, der i høj grad bød på farver og pynt. Det minimalistiske er lagt på hylden, og vi må vinke farvel til hvide vægge og ensfarvede møbler. Anette Eckmann, som er stylist og journalist og har arbejdet med trends og forecasting indenfor mad, bolig og livsstil i mere end 25 år (Eckmannstudio), gav et spændende foredrag på SPEAK UP scenen til messen. Hun fortalte, at der vil komme mere fokus på lag på lag i hjemmet og at det hele skal være “creme de la creme” – det bedste af det bedste!

Autumn 2018 bliver bestemt ikke en kedelig sæson i indretningen, der bliver plads til at eksperimentere og lege med farverne. Pej Gruppen nævnte, at i denne sæson efterspørger forbrugeren i højere grad frihed. Frihed til at tale og frihed til at være sig selv.

Der vil være fokus på de dybe og støvede grå, blå, brune og grønne farver – i kontrast til disse, vinder den gule og turkis farve frem. Den røde farve er stadig in, bare i en mere nedtonet og støvet udgave. Den orange farve ser vi også flere steder, især på detaljerne.

farvede blomster

Folk er vilde med at gøre naturen en del af indretningen og det afspejler meget godt den frihedstrang, Pej Gruppen nævnte. Maria Christensen (Livsnyderhaven), vandt en pris for hendes udgave af ”green escape” – et uderum, der bringer sommerferiefølelsen med ind i efteråret. Hun beskriver det som værende toner, der afspejler efteråret i form af varme og brændte materialer. Derudover tekstiler, der bringer minder om sommerferien og afslapning helt ind i hjertet.

Det vindende Green Escape Room ses i baggrunden med masser af hængeplanter 🙂

green 2

Og ja, planter stadig et hit – også megaplanten. Tendensen ses dog at være rykket mere over i farvede blomster. De farvede blomster vil nu ses både som pynt, i diverse mønstre og malerier/plakater. Anette Eckmann nævnte, at vi i større grad vil begynde at dekorere med tørrede blomster, f.eks. statice, den såkaldte evighedsblomst, som nogle vil kunne huske fra 70’erne og 80’erne. Pampasgræs er desuden et af de mest brugte styling items lige nu.

Du skal også vænne dig til, at spejle indgår i højere grad i hjemmets indreting. Ikke kun som det traditionelle garderobe eller toiletspejl – nu bliver det brugt som kunstværk, borde, vægdekorationer mm. Det giver et elegant touch til rummet!

spejl

Glas er også et meget brugt materiale i denne sæson– i alle former og farver og i form af diverse vaser, figurer, lysestager mm. Det er især her, man kan slå sig løs og mixe de forskellige efterårsfarver. Glassets udtryk og materialitet gør det muligt at lege med farvekombinationerne uden det bliver for rodet. Det giver et friskt og legende udtryk! Næsten alle messestande var pyntet med de diverse glasvaser i efterårets farver. Og køb bare ind – glasmaterialet får også en stor rolle i SS 2019 – især i  det transparente.

En anden skæg tendens, Anette Eckmann nævnte, er “ansigter”, som hun har spottet som en tendens i 2018. Ansigter i malerier, som vaser eller små nips. Det er en trend som forsætter ind i 2019, som bliver en del af et “playfull”-tema, som simplificer og spiller på et naivt udtryk.

Som nævnt i starten skal vi byde velkommen til farverne, men ikke kun til nips og dekorationer. Sofaen må også gerne være i en anden farve end resten af møblerne – gerne i grøn, rød, orange, gul/karrygul eller blå. Det samme gælder puf, puder, sengetøj, vægge og tæpper. Giv den gas med farvekombinationerne – #ColourUp! Trenden forsætter heldigvis ind i 2019.

For at opsummere, så kan du i denne sæson gives gas med farver og nips – more is more! Det er en sæson, som er meget eksperimenterende og giver de fleste lyst til at hoppe med på indretningseventyret. Der er plads til at lege med tingene i hjemmet og kaste sig ud i farver, man ikke før har turdet – og stadig holde stilen elegant.

Jeg er meget spændt på at se udviklingen og glæder mig til at se farvebølgen sætte sit præg på hjemmene rundt omkring!

God fornøjelse 🙂

Frederikke, UsMeUs

Frederikke Andersen hos UsMeUs
farvede glas
orange