Bæredygtighed som en selvfølgelighed

Der gik lang tid fra jeg blev uddannet designer i 2010 til jeg fandt en berettigelse til at lave livsstilsdesigns!

Som tidligere nævnt, har jeg altid arbejdet med bæredygtighed. Som en del af min uddannelse fra Arkitektskolen i Aarhus på Institut for Design, indgik bl.a. Cradle2Cradle teorien som en del af pensum. Bogen og teorien gjorde stort indtryk på mig og visse dele af teorien efterlod et dybt aftryk i min måde at designe på.

 

Cradle2Cradle / Cirkulær økonomi / Sund fornuft

Cradle2Cradle går meget kort fortalt ud på, at man i stedet for at tænke produkter, objekter og ressourcer som noget, der har en begyndelse og en ende – en fødsel og en død (fra vugge til grav), så skal man i stedet tænke disse som noget, der, efter endt brug (død), skal genfødes som noget lignende eller endnu bedre. Således, at ethvert produkt har samme eller højere værdi som ressource, efter endt brug hos én person / organisation. Altså går cyklussen i stedet fra vugge til vugge (Cradle2Cradle). Idag bruger man meget udtrykket Cirkulær økonomi, hvilket for mig er udtryk for det samme og noget, jeg rigtig gerne vil bidrage til.

Én af de vigtigste forudsætninger for, at et produkt kan genfødes som et nyt produkt er derfor, at de materialer, et produkt består af, nemt kan skilles ad, således de kan genbruges dem hver for sig. Når. f.eks. en kontorstol består af dele, hvor metal og plast er smeltet sammen, besværliggøres det, at disse to materialer kan genbruges hver for sig. Faren er, at der skal bruges for mange ressourcer (arbejdskraft og energi), således det både bliver for dyrt og for forurenende (energiforbrug efterlader jo som bekendt en vis mængde CO2 og anden forurening), at genbruge disse ressourcer – og så bliver de IKKE genbrugt.

 

Gode intentioner er ikke altid nok …

Visse materialer, f.eks. kompositter eller sammensætning af tøjfibre, kan også vanskeliggøre genbrug – og derudover kan der opstå problemer med de tekniske egenskaber samt problemer med at beskrive indholdet, hvilket også kan stå i vejen for, at materialerne kan genbruges. Så derfor er der også krav til selve materialerne, man vælger, når man sender et nyt produkt på markedet – hvis de altså skal kunne genfødes …

Billedkilde: Bogen Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Things

Bogen blev i øvrigt udgivet på plastik, så den efter endt brug kunne genanvendes / genfødes som et tilsvarende eller bedre produkt 🙂  

Når man taler om, at nogle materialer er bedre for miljøet end andre, så skal man huske at have hele regnskabet med. Det er ikke kun den energi, der bruges på at udvinde et materiale og bearbejde det til et produkt, der er afgørende – for hvis det genbruges, skal hele regnskabet med. F.eks. er aluminium ret omkostningstungt og ressourcekrævende at udvinde, men ret billigt at smelte om og nemt at genanvende … nogle materialer kan kun bruges én gang, f.eks. ler. En skåret kaffekop er svær at genanvende / upcycle, hvorimod en plastikkop ville kunne det noget nemmere. Da jeg gik på arkitektskolen så vi et foredrag, hvor CO2 aftrykket på en glaseret keramikkop vs. daglige engangskrus i plastik var opgjort – jeg var overrasket over, hvor mange plastikkrus, man egentlig kunne bruge før man nåede keramikkoppens aftryk. Det er ret komplekst og slet ikke sort/hvidt – der er mange hensyn og tage og mange vinkler at anskue (fra) …

 

Har verden brug for ENDNU en stol, et krus, et smykke?

Det betød også, at jeg som nyuddannet designer havde svært ved at retfærdiggøre, at jeg designede livsstildesigns – endnu en stol, et krus, et smykke … der gik flere år, før jeg fandt en berettigelse. Og sådan opstod min første mission-statement, om man vil; Jeg ville designe noget, der kunne gøre det bedre end andre lignende produkter på markedet og som kunne gøre folk lidt gladere.  Det er siden blevet til en lidt længere smøre, som minder mig om, hvad det er, jeg skal holde fokus på. Det er nemt at falde i design-fælden, hvor man bare producerer løs af det, markedet efterspørger lige nu, uden tanke på, at det skal give mening at producere en dims eller dut MERE.

Og ja, min første tanke var faktisk, at det nok bare ville være bedre SLET ikke at designe noget, der blev sat i produktion, for har vi ikke ting nok? Jeg kom frem til den konklusion, at det hul jeg ville efterlade ved IKKE at designe noget ville blive forsvindende lille og derudover STRAKS fyldt med designs, der IKKE havde samme tanker på bæredygtighed, som mine designs, SÅ ERGO EN BERETTIGELSE!

 

Bæredygtighed er både en drivkraft og et skønt “benspænd” for mig som designer

For nylig satte jeg mig og skrev ned, hvad det egentlig er for nogle kriterier jeg arbejder med i mine designs – det blev til en designdeklaration, som helt sikkert kommer til at ændre sig og vokse, men jeg er så utroligt glad for at have den at forholde mig til. Jeg synes ikke, man skal gøre bæredygtighed til en religion, det skal være sund fornuft, der driver værket. Intet er sort/hvidt, men skal jo heller ikke være gråt i gråt, så min designdeklaration efterlader plads til udvidelse og tilretning, men med bæredygtig design som det bærende element. Fordi det giver mening for mig og gør forhåbentligt verden til et lidt bedre sted og folk lidt gladere (vælg selv rækkefølge ;-)).

Min design deklaration vil jeg beskrive og uddybe i mit næste blogindlæg, så følg med 🙂 Hvis du skriver dig op til mit nyhedsbrev, f.eks. ved at skrive dig op her på siden (bare scroll lidt ned, så kommer der en pop-up), så får du automatisk besked, når der kommer et nyt blogindlæg. Og bare rolig, lige nu kommer der ét nyhedsbrev om måneden cirka. (Du kan også tilmelde dig til UsMeUs’ nyhedsbrev her.)

 

De bedste hilsener

Lene Schødt

BAEKKE smykke-serien fra UsMeUs er designet, så materialerne nemt kan genbruges hver for sig, da perlerne kan klikkes på og af. Denne feature gør naturligvis også, at brugeren kan have smykkerne i rigtig mange år, da perlerne kan skiftes alt efter outfit og humør – mange års brug er en anden vigtig parameter indenfor bæredygtighed.